Jeg er født i 1943 i Vestjylland og vokset op i Rom, syd for Lemvig. Allerede da jeg som 7-årig kom i søndagsskole, blev jeg grebet af søndagsskolelærerens fortællinger, og har siden holdt fast i den gode fortælling som et omdrejningspunkt i mit liv.
Derhjemme og i landsbyskolen talte jeg vestjysk dialekt, men lærte hurtigt at tale "bysprog" da jeg som 11-årig kom i mellemskolen i Lemvig for ikke at blive kaldt "den bondske pige" i klassen.
Nu har jeg en valgmulighed, så nogle - men langtfra alle - fortællinger er på vestjysk dialekt.
Efter en afstikker til bankverdenen begyndte jeg som 20-årig at studere og blev cand. mag. i dansk og fransk i 1973.
Jeg var ansat på Ikast Gymnasium fra 1973 til 1980 og på Aarhus Katedralskole fra 1980 til 2008, hvor jeg gik på pension.
I min danskundervisning har jeg altid været optaget af de gode fortællinger, og siden 2002 har jeg været med i Ry Fortællekreds.
Jeg har taget en række kurser i mundtlig fortælling, bl.a. hos Helle Arnfred, Katrine Faber og Vigga Bro.
I efteråret 2010 har jeg taget 3-måneders kurset "The NOW of storytelling" på International School of storytelling i Sydengland.
Jeg var med til at starte Moesgård Fortællefestival i 2006 og har været med til at arrangere 6 fortællefestivaler på Moesgård Museum.
Jeg er formand for foreningen Fortællere i Østjylland.
I efteråret 2011 har jeg sammen med Lene Skovhus startet en månedlig fortællecafé på Løve's Bog- og Vincafé, Nørregade 32, Århus.
Det er altid den 3. torsdag om måneden kl. 19.30.
Jeg har blandt andet optrådt følgende steder:
Lejre Fortællefestival
Moesgård Fortællefestival
Vestjyske Fortællespor, Nørre Vosborg
Drømmenes Torv, Svalegangen i Århus
Den gamle By, Århus
Vikingemuseet, Århus
Limfjordsmuseet, Løgstør
Antikvarisk Bogfest, Århus
Hovedbiblioteket i Århus
Århus Katedralskole, Club chats for cats.
En lang række folkeskoler i Århus og omegn
Eventyr over grænser - et møde mellem danske og tyske historiefortællere - efteråret 2011
- og sidst, men ikke mindst: Løve's Bog og Vincafé, Århus
Jeg fortæller for både voksne og børn fra og med skolealderen.